Orienteringsløb i havkajak, 13. august 2014
2014-08-13 18:30
O-løb i skoven kender alle - men har du prøvet at sidde i kajakken og finde vejen? Efter successen i Ringkøbing Ro- og Kajakklub i juni måned gentages den nu i Røjklit Havn med Holmsland Friluftslaug.
DGI Vestjylland og vorespuls.dk giver dig i samarbejde med Holmsland Friluftslaug atter muligheden for at prøve en lidt anden måde at bruge kajakken på.
- Mødested er Friluftlaugets område v/Røjklit Havn på Røjklitvej i Kloster, hvor du kan starte fra kl. 18.30. Seneste målgang er kl. 21.00.
- Banerne udlægges i og ved Stadil Fjord - nogle kan du nå siddende i kajakken, andre skal du måske lige op på stranden for at klippe.
- Kort og klippekort udleveres ved start, hvor der også vil være O-instruktion, hvis du har behov for dette.
- Du kan deltage med egen kajak og udstyr, men der vil også være mulighed for at låne kajak og udstyr i et vist omfang - princip "først til mølle".
- Det stilles krav til deltagerne om at kunne udføre selvredning samt at kunne svømme min. 200 m. Samtidig skal deltagerne medbringe mobiltelefon pakket vandtæt og med indtastet tlf.nr. til løbsarrangør 24672696.
Der vil være to forskellige banelængder - ca. 6 og 10 km i fugleflugtlinie. Du afgør selv, hvilken banelængde, der passer til dig.
Få en sjov og anderledes udfordrende kajakaften på Stadil Fjord - alene eller sammen med en makker !
Yderligere info:
- Henrik Juhl
- DGI Vestjylland
- 79404262 / 24672696
- henrik.juhl@dgi.dk
Tilmelding foregår på DGI's hjemmeside her: www.dgi.dk/Udover/Kajak_og_kano/arrangementer/o-l%C3%B8b-i-r%C3%B8jklit-[e171951].aspx