Kajak begynderkursus 20.-21. maj 2017

Har du længe drømt om at ro havkajak - at glide stille gennem vandet - at motionere, hvor der er højt til loftet - i øjenhøjde med fugle og springende fisk? Har du kigget efter havkajakroere, når de tager en runde ind i havnen - og tænkt at det kunne være dig?

Tag med på et begynderkursus og giv dig selv en gave for livet.

Kurset varer en hel weekend. Prisen er 2.000 kr. inkl. 1 års medlemsskab af Ringkøbing Ro- og Kajakklub.

Du behøver ikke have hverken egen kajak eller eget udstyr. Vi stiller alt til rådighed til kurset - og efterfølgende kan du som medlem af klubben altid låne klubkajak, svømmevest, spraydeck, pagaj og sikkerhedsudstyr.

Vil du se billeder fra et tidligere kursus? Så klik her.

Uddannelse til DGI havkajakroer 1. 

  • Målgruppe: Kurset henvender sig til nybegyndere og let øvede med interesse for at lære de basale ro- og redningsteknikker i havkajak.
  • Hensigt: At give roeren et brugerniveau, som skal sætte denne i stand til at færdes fortroligt og sikkert i havkajak på ture langs kysten i lokalt og kendt farvand – i sommerhalvåret (maj – oktober).
  • Indhold: Fokus er lagt på vandtilvænning og undervisning i makkerredning, selvredning, skadesforebyggende roteknik, de almindeligste styretag og valg af udstyr, samt teori vedr. navigation, vejr, risikomomenter og førstehjælp.
  • Forudsætninger: Du skal kunne svømme 300 m i fjord og/eller å iklædt vådtragt og svømmevest. Du skal deltage aktivt i hele kurset. Du er i nogenlunde god form og har det fint med at være i vandet. Du skal være fyldt 16 år.

Vi tilbyder to kurser i 2017 - hhv. den 13.-14. maj og den 20.-21. maj 2017.

OBS! Begge kurser er fuldtegnet, men du kan skrive dig på venteliste ved at følge links nedenfor:
 

Bemærk, at vi ved begge kurser mødes lørdag kl. 8.30 bag Hvide Sande svømmehal (Parallelvej 2, 6960 Hvide Sande). Resten af kurset fra lørdag middag foregår i Ringkøbing. Søndag mødes vi i Ringkøbing Ro- og Kajakklub kl. 8.30.

Der er max 12 deltagere på hvert kursus. Deltagere vil få en informationsmail ca. 1 uge inden kursusstart.

Instruktører:
  • 13.-14. maj 2017: Erik Lensgaard tlf. 51921339 + Martin Jensen tlf. 20786306.
  • 20.-21. maj 2017: Dan Overgaard tlf. 23609190 + Jacob Holck.